23948sdkhjf

Krudtkongen frygter ikke ny lovgivning: - Skal vi snakke om det igen?

Affyring af fyrværkeri er begrænset til kun en en håndfuld dage i december. 

Men står det til et nyt lovforslag fra regeringen, skal perioden indskrænkes yderligere - men det frygter én af Danmarks største forhandlere af fyrværkeri dog ikke. Det skriver Nordjyske

Bo Engbjerg, der også er kendt som Krudtkongen, er "ved at være noget træt" af snakken om stramninger på området for detail- og engrossalg af fyrværkeri. 

- Nu skal vi snakke om det igen? Diskussionen vender jo tilbage hvert eneste år. Det er jeg ved at være vant til. 95 procent af den danske befolkning skyder alligevel kun af nytårsaften, så for mit vedkommende kommer det nok ikke til at ændre så meget, siger han til Nordjyske. 

Det konkrete lovforslag fra regeringen handler om, at affyringsperioden indskrænkes til 31. december og 1. januar. På nuværende tidspunkt strækker perioden sig fra 27. december til 1. januar. 

Salgsperioden, der i øjeblikket går fra 15. december til 31. december, har regeringen ikke tænkt sig at ændre på ifølge lovprogrammet. 

Lovforslaget vil, hvis det vedtages i Folketinget, dog først træde i kraft til nytår næste år. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: fyrværkeri
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.642